Gode råd

Når du skal have solgt din bolig er der mange ting man skal være opmærksom på. Mange små ting man sjældent selv tænker over, men som kan gøre en stor forskel i bestræbelsen på at opnå den bedste pris for din bolig og opnå et hurtigt salg.

En bolighandel handler naturligvis om m2, antal værelser, pris mv., men mest af alt handler en bolighandel om mavefornemmelse. De praktiske ting får køberen ud og se din bolig, men når køberen træder inden for i din bolig, er det oftest noget meget mindre målbart, der gør udslaget om det ender i et salg eller ej.

Vi gør en drøm til virkelighed

Som boligkøber er man på jagt efter at opfylde en drøm. En drøm om et nyt hjem, hvor man kan se sig selv bruge de næste mange år af sit liv. Vi sælger derfor ikke bare din bolig – vi gør også købers drøm til virkelighed. Som sælger er den vigtigste bestræbelse, at give mulighed for, at køber kan se drømmen gå i opfyldelse med netop din bolig.

Dette kan du gøre

Der er mange boliger til salg, derfor er det vigtigt, at din bolig gør et godt indtryk ved første blik. Det handler om, at der er så få negative ting, der springer i øjnene, så køber kan fokusere på de positive sider af boligen. Du kan selv gøre en stor forskel i at gøre din bolig så attraktiv som muligt, og i mange tilfælde er det små ting, der kan gøre en stor forskel.

Ting du skal være opmærksom på

• Rengøring og udluftning af boligen, så evt. lugt fra røg eller husdyr ikke dominerer.
• Puds vinduer og rul op eller træk fra, så mest muligt lys kan trænge ind.
• Ryd op, sørg for at opvasken er taget, køkkenbordet er ryddet og puderne står pænt i sofaen
• Sørg for at boligen fremstår enkel og overskuelig
• Ryd op/ud i kældre og garager, så de fremstår anvendelige til deres formål.
• Vis, at haven kan anvendes med møbler, der passer til årstiden.
• Sørg for at græsset er slået og planter/træer ikke dækker haven.
• Fjern eller rens tæpper, hvis de fremstår meget slidte, og der er pæne trægulve nedenunder.

I nogle tilfælde kan det betalig sig at gå grundigere til værks, er boligen meget slidt, kan man overveje at:

• Male vægge og lofter hvide/lyse, hvis de fremstår mørke.
• Male udvendigt træværk, der trænger til maling og fx. skaller.
• Maling af taget, hvis det egner sig til det, og det kan forbedre husets udseende.
• Tjek isoleringen og evt. efterisolere på loftet.
• Tjek tilstandsrapporten på villaer og udbedre de K3’ere og K2’ere, det er muligt at udbedre
• Afslut evt. påbegyndte små projekter.

Det kan sjældent betale sig at igangsætte store renoveringsarbejder, som eksempelvis nyt køkken eller bad, men i de fleste tilfælde kan ovenstående små indgreb gøre en meget stor forskel.

Hvis du er i tvivl – så ring til os, vi står gerne til rådighed med gode råd om, hvad der betaler sig for netop din bolig


GRATISVURDERING
Top